|
Kirsten
Brøndum
separatudstilling 2. juni - 31. juli
I god tid før turisterne for alvor indtager
Tversted, har Lykkegaards galleri gjort klar til årets anden
udstilling. Sommerens separatudstiller er Kirsten Brøndum fra Frederikshavn, der har en imponerende række af
udstillinger bag sig. Fernisering 4. juni kl. 13-17.
|
 |
|
|

Hvis man ved en lille smule om det tempo, der har været på Kirsten Brøndums liv i mange år, forstår man bedre, at hun har viet en så stor del af sin kunst til opstillinger. De bevæger sig slet ikke, men udstråler en ro, der er et passende modstykke til Kirsten selv.
|
Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at Kirsten Brøndum har fornyet begrebet
'Still-Leben'. En anmelder har oven i købet sagt, at hendes kunst kan betegnes som 'Nature Morte, der lever'. Så kommer man nok ikke tættere på perfektion.
Kirsten Brøndum, født Walther i Sindal, er i Frederikshavn kendt som en effektiv og vellidt campingvært fra de mange år, hvor hun sammen med ægtefællen Christian drev Nordstrand Camping.
Kun mennesker med en stærk vilje og stort personligt overskud kan drive en succesfuld campingplads med flere hundrede pladser og stort personale samtidig med at man brændende interesserer sig for kunst, modtager undervisning på Akademiet, maler og udstiller.
|
|
|
Kirsten Brøndum er elev af Annette Olesen, Århus Kunstakademi, og har siden sin debut i 1993 i høj grad beskæftiget sig med stramme kompositioner med menneskefrembragte naturprodukter, kort sagt: Frugt og grønt. Men det er ikke køkkenkunst og ligegyldige frugtfade. Det er blændende gode kompositioner, hvor kenderen vil finde fornøjelse for alle sanser. Formen er som sagt stram, farvevalget afstemt til lyset og baggrunden er kun til stede som baggrund.
|
 |
|
|
Biografica:
-
Modtaget undervisning
på Århus Kunstakademi 1989-91 ved Annette Olesen
-
Medlem af det
Kunstneriske Råd, Aalborg Kunstpavillon
-
Debut Kunstnernes
Sommerudstilling Tistrup 1993
Udstillinger i bl.a.
-
Kulturspinderiet
Silkeborg
-
VK udstillingen Holbæk
-
Aalborg Kunstpavillon
-
Frederikshavn
Kunstmuseum
-
Nordjyllands Amt
-
Kunstforeningen
Limfjordens censurerede udstillinger
-
"Gadegalleri
2000" Aalborg
-
Skolernes
Kunstforening Viborg
-
Galleri Det Gule Hus
Tuen
-
Galleri Krøyer
Havndal
-
Galleri Gl. Toftegaard
Aabybro
-
GlyptoteksGalleriet København
|
Udsmykning
Illustration til forfatter
Per Gammelgaards julefortællinger 2000

|
|